I 2026 er der ikke et direkte kontanttilskud til solceller på private parcelhuse, mens etageboliger og erhverv kan være omfattet af målrettede puljer. For etageboligbygninger gælder blandt andet et minimumskrav på 15 kW, og støtten kan udgøre 4.000 kr. eller 3.200 kr. pr. installeret kW afhængigt af momsstatus.
Mange tror, at staten automatisk betaler en del af alle solcelleanlæg. Det er den mest udbredte misforståelse, vi møder, når boligejere, bestyrelser og virksomheder spørger til solcelleanlæg tilskud. I praksis afhænger svaret først og fremmest af, hvilken type ejendom der er tale om, hvordan bygningen er registreret, og om projektet opfylder de tekniske krav.
Som autoriseret el-installatør arbejder vi ikke kun med panelerne på taget. Vi ser på el-tavlen, kabelføringen, målingen, nettilslutningen og den dokumentation, der skal være på plads, før projektet kan godkendes. Det er den del af arbejdet, der ofte afgør, om en forening eller virksomhed får en løsning eller ender med forsinkelser og ekstraarbejde.
Myten om generelle tilskud til private solceller
En almindelig anbefaling lyder, at du bare skal indhente et tilbud på solceller og derefter søge tilskud. Den rækkefølge kan give et forkert billede af dine muligheder. Private parcelhuse har i 2026 ikke adgang til et direkte kontanttilskud til selve solcelleanlægget, mens bestemte etageboliger kan søge en særskilt støttepulje. Det fremgår også af vejledningen om tilskud til solceller på etageejendomme.
Det betyder ikke, at solceller på et parcelhus er uinteressante. Det betyder, at beslutningen skal træffes ud fra anlæggets el-tekniske muligheder, ejendommens forbrug og den forventede anvendelse af strømmen, ikke ud fra en forventning om et statsligt kontanttilskud. En løsning kan stadig være relevant, men økonomien skal vurderes uden at indregne en pulje, som du ikke er berettiget til.
Ejendomstypen afgør meget
For etageboliger, ejerforeninger, andelsforeninger og boligorganisationer ser reglerne anderledes ud. En støtteberettiget bygning skal blandt andet være registreret som etagebolig med BBR-kode 140 eller 150, og anlægget skal opfylde kravene til tilslutning til det kollektive elnet. Virksomheder kan være relevante ansøgere, når de ejer eller driver en støtteberettiget boligbygning, men en almindelig, ren erhvervsbygning er ikke automatisk omfattet af den samme pulje.
Det er derfor ikke nok at spørge, om kunden er privat eller erhverv. Vi skal også vide, om der er tale om et enfamiliehus, en fælles boligbygning, en blandet ejendom eller en anden bygningstype. Den afklaring bør ske, før bestyrelsen beslutter anlæggets størrelse, og før en installatør begynder på arbejdet.
Vores praktiske råd: Start med BBR-oplysningerne og ejerskabsformen. Først derefter giver det mening at vurdere tilskud, nettilslutning og anlægsdesign.
På Sjælland ser vi mange potentielle projekter i ejerforeninger, andelsforeninger og etageejendomme omkring Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde og Slagelse. Her kan fælles tagflader og samlet elforbrug gøre et projekt relevant, men kun hvis ansøgning, måling og installation planlægges i den rigtige rækkefølge. Du kan også læse vores praktiske gennemgang af støtte til solceller for at få de vigtigste afklaringer samlet.
Fra historiske fritagelser til moderne puljer
Reglerne for solceller er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Den første direkte støtteordning til solcelleproduktion i Danmark var historisk knyttet til lov nr. 437 af 26. juni 1998, som indførte en fritagelsesordning for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand. Ordningen trådte i kraft 1. januar 1999, og i juni 2010 blev den udvidet til også at omfatte VE-anlæg på højst 6 kW, som beskrevet i den historiske beskrivelse af afgiftsfritagelsen for solcelleanlæg.
Dengang var solceller stadig en nicheteknologi for mange private boligejere. En fritagelsesordning kunne derfor være med til at gøre små husstandsanlæg mere interessante og understøtte en teknologi, som endnu ikke havde samme udbredelse som i dag. Ordningen viser også, hvordan staten tidligere brugte afgiftsregler til at give private anlæg et løft.
Hvorfor støtten er blevet mere målrettet
Nutidens model er anderledes. I stedet for en bred ordning, hvor alle private husstande kan forvente et direkte tilskud, er støtten rettet mod bestemte bygningstyper og projekter. Etageboliger har ofte større, sammenhængende tagflader og et fælles elforbrug, men de kræver også mere koordinering mellem ejere, beboere, administrator, netvirksomhed og installatør.
Det forklarer, hvorfor støtteordningen i dag er mere administrativt afgrænset. Staten vil ikke bare støtte paneler på et tag. Projektet skal passe ind i en bestemt bygningstype, have en bestemt teknisk tilslutning og kunne dokumenteres. Det er en anden tilgang end den historiske støtte til små husstandsanlæg.
I vores arbejde betyder udviklingen, at vi rådgiver mere om helheden end om selve solcellemodulerne. En forening kan have et tag, der ser velegnet ud, men alligevel få problemer, hvis den eksisterende el-tavle ikke kan håndtere løsningen, hvis målingen er uklart organiseret, eller hvis ansøgningen ikke er godkendt, før arbejdet begynder.
Hvad historikken betyder for dig
Historikken er praktisk relevant, fordi den forklarer, hvorfor ældre råd om solceller ikke altid passer til reglerne i 2026. Et råd om, at alle private boligejere kan få støtte, kan være baseret på tidligere ordninger eller en sammenblanding af afgiftsfritagelser, puljer og andre energitiltag.
Når vi vurderer et projekt, skelner vi derfor mellem tre ting:
- Historiske ordninger: Tidligere fritagelser og støtteformer kan forklare, hvorfor mange stadig forventer en bred støtte til private anlæg.
- Nuværende puljer: De gælder bestemte bygningstyper og kommer med konkrete ansøgnings- og installationskrav.
- El-arbejdet: Nettilslutning, beskyttelse, måling og dokumentation skal fungere, uanset om projektet modtager tilskud eller ej.
Hvis du overvejer flere energiforbedringer i samme projekt, bør du holde solcelleordningen adskilt fra andre støtteformer. Vores side om tilskud til energiforbedringer kan bruges som et første orienteringspunkt, men den konkrete solcelleansøgning skal vurderes efter de regler, der gælder for den aktuelle pulje.
Tekniske krav og korrekt nettilslutning
Et solcelleanlæg er en elinstallation, der skal integreres sikkert i ejendommens eksisterende system. Panelerne producerer jævnstrøm, inverteren omdanner den til vekselstrøm, og installationen skal derefter forbindes korrekt til bygningens elfordeling og det kollektive elnet. Hvis en af de dele ikke er gennemtænkt, kan et ellers velegnet tag ikke stå alene.
For etageboligbygninger er støtteordningen bundet til BBR-kode 140 eller 150. Anlægget skal desuden kobles på det kollektive elnet, og ansøgningen skal være godkendt, før projektet sættes i gang. Kravene og den administrative sammenhæng fremgår af Energistyrelsens information om solceller og husstandsvindmøller.
Den tekniske forundersøgelse
Vi starter normalt med at afklare, hvordan ejendommens elinstallation er bygget op. Det omfatter blandt andet:
- El-tavlen: Vi vurderer plads, beskyttelsesudstyr, mærkning og den samlede kapacitet i fordelingen.
- Kabelvejen: Afstanden mellem tag, inverter og el-tavle har betydning for føringsvej, adgang og beskyttelse.
- Måling: Vi afklarer, hvordan produktion, forbrug og eventuel fælles anvendelse skal måles.
- Nettilslutning: Vi undersøger, hvordan anlægget skal anmeldes og forbindes til det kollektive net.
- Dokumentation: Vi samler de oplysninger, der skal bruges til ansøgning, udførelse og efterfølgende kontrol.
Det er ikke et spørgsmål om at gøre processen unødigt tung. Det handler om at opdage begrænsninger, mens de stadig kan løses på tegnebrættet. Hvis arbejdet først er begyndt, kan en ændring i el-tavlen eller kabelvejen blive mere besværlig end ved en tidlig projektering.
Nettilslutning og måling er ikke efterarbejde. De skal indgå i projektet, før anlæggets størrelse og placering besluttes.
Godkendelse før fysisk arbejde
Den vigtigste rækkefølge er enkel. Først afklares ejendommen og installationen. Derefter udarbejdes projekt og ansøgning. Først når ansøgningen er godkendt, må det fysiske arbejde sættes i gang, hvis projektet skal bevare muligheden for støtte.
Det gælder også for forberedende el-arbejde, hvis det reelt er en del af installationen. En forening bør derfor ikke bede en entreprenør om at montere paneler, etablere inverterplads eller ændre elfordelingen, før ansvarsfordelingen og godkendelsen er afklaret. En tidsplan, der ser hurtig ud på papiret, kan ende med at koste tid, hvis rækkefølgen ikke passer til reglerne.
Vores gennemgang af regler for solcelleanlæg kan hjælpe med den indledende orientering. Den endelige løsning kræver dog en konkret el-teknisk vurdering af bygningen, for det er ikke muligt at afgøre nettilslutning og dokumentationsbehov ud fra tagarealet alene.
Puljestørrelser og satser for etageboliger
Den nuværende model er målrettet etageboligbygninger. Energistyrelsen har afsat 14,3 mio. kr. til puljen i 2026, mens der er planlagt 14,8 mio. kr. i 2027, 14,5 mio. kr. i 2028 og 9,6 mio. kr. i 2029, som angivet på Energistyrelsens side om tilskud til solceller på etageboligbygninger. De planlagte beløb for de kommende år er ikke det samme som en garanti for, at et bestemt projekt får støtte.
Tilskuddet beregnes efter installeret kapacitet. Satsen er 4.000 kr. pr. kW for ikke-momsregistrerede virksomheder og 3.200 kr. pr. kW for momsregistrerede virksomheder. Anlægget skal have en installeret kapacitet på mindst 15 kW, og der kan søges op til 1 mio. kr. pr. ansøgning, ifølge oplysningerne om tilskudspuljen for etageejendomme.
Satsen følger ikke bare kundens navn
Momsstatus og den juridiske struktur har betydning for beregningen. En ejendom med momsregistreret aktivitet på adressen kan derfor være omfattet af en anden sats end en ejendom, hvor den relevante virksomhed ikke er momsregistreret. Det skal afklares sammen med administrator eller revisor, så el-installatøren ikke alene kommer til at gætte på den økonomiske ramme.
Der kan også søges et ekstra beløb til en rådgivningsrapport. Det beløb er 20.000 kr. for ikke-momsregistrerede virksomheder og 16.000 kr. for momsregistrerede virksomheder, jf. Energistyrelsens puljeinformation. Rapporten kan være nyttig, når flere beboere, ejere eller beslutningstagere skal have et fælles grundlag for at vælge anlæggets størrelse og organisering.
Her er et samlet overblik over de afgørende skel:
| Ejendomstype | Adgang til pulje | Vigtigste krav |
|---|---|---|
| Privat parcelhus | Intet direkte kontanttilskud i 2026 | Projektet skal vurderes uden at indregne en solcellepulje |
| Etagebolig med BBR-kode 140 eller 150 | Ja, hvis øvrige krav er opfyldt | Minimum 15 kW, kollektiv nettilslutning og godkendt ansøgning før opstart |
| Momsregistreret virksomhed i relevant bygning | Ja, med sats efter momsstatus | 3.200 kr. pr. kW, korrekt dokumentation og nettilslutning |
| Ikke-momsregistreret virksomhed i relevant bygning | Ja, med sats efter momsstatus | 4.000 kr. pr. kW, korrekt dokumentation og nettilslutning |
Først til mølle kræver forberedelse
Puljen fungerer efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at en ansøgning ikke kun skal være korrekt, men også klar til indsendelse, når puljen åbner. Hvis bestyrelsen først skal finde BBR-oplysninger, afklare måling og indhente el-tekniske oplysninger på samme tid, kan projektet være dårligt placeret i køen.
Den praktiske løsning er at forberede materialet på forhånd. Få afklaret ejerskab, momsstatus, bygningstype, anlæggets forventede kapacitet og nettilslutning, før ansøgningen indsendes. På den måde bliver puljens satser et realistisk planlægningsværktøj i stedet for et håb, der først bliver undersøgt efter en bestilling.
Sådan undgår I faldgruber i ansøgningsprocessen
Vi ser ofte, at en forening begynder med spørgsmålet: Hvor mange paneler kan der være på taget? Det rigtige første spørgsmål er: Kan bygningen og elinstallationen indgå i et støtteberettiget projekt, og kan vi dokumentere det?
En typisk proces starter med en teknisk forundersøgelse. Her gennemgår vi bygningens el-tavle, føringsveje, måleforhold og mulige placeringer til invertere. Samtidig skal ejerforeningen, andelsforeningen eller virksomheden afklare, hvem der ejer anlægget, hvem der søger, og hvordan den producerede strøm skal fordeles eller anvendes.
Rækkefølgen skal være skarp
En god arbejdsgang kan se sådan ud:
- Afklar bygningen: Kontrollér BBR-registreringen og ejerformen, før I bruger tid på en endelig løsning.
- Beskriv elinstallationen: Få en autoriseret el-installatør til at vurdere tavle, kabler, beskyttelse og nettilslutning.
- Fastlæg kapaciteten: Dimensionér anlægget efter de tekniske forhold og ejendommens forbrug, ikke kun efter den ledige tagflade.
- Saml dokumentationen: Sørg for, at projektbeskrivelse, oplysninger om bygningen og el-tekniske forhold passer sammen.
- Indsend ansøgningen: Vent på godkendelsen, før installationsarbejdet eller andre fysiske dele af projektet sættes i gang.
- Udfør og afslut: Når projektet er godkendt, udføres installationen, testes og dokumenteres efter gældende regler.
Det er især den femte rækkefølge, der giver problemer. En entreprenør kan være klar til at gå på taget, mens ansøgningen stadig behandles. Hvis arbejdet sættes i gang for tidligt, kan støttebetingelserne blive brudt. Den risiko bør ikke accepteres for at spare nogle få dage i tidsplanen.
Før arbejdet: Få skrevet tydeligt ind i aftalen, hvem der har ansvaret for ansøgning, netanmeldelse, dokumentation og koordinering med andre faggrupper.
Dokumentation er en del af leverancen
Et solcelleprojekt bør afsluttes med mere end et anlæg, der producerer strøm. Der skal være styr på mærkning, måling, forbindelser, beskyttelse og oplysninger om den udførte installation. Hvis en anden installatør eller en administrator senere skal servicere anlægget, skal de kunne forstå, hvordan systemet er bygget op.
En rådgivningsrapport kan være en fornuftig del af beslutningsgrundlaget, især når flere ejere skal godkende projektet. Den kan samle vurderingen af tag, elinstallation, kapacitet og praktiske begrænsninger, så bestyrelsen ikke træffer beslutning ud fra et tilbud, der kun beskriver panelernes placering.
Vi anbefaler også, at I holder ansøgning, el-projekt og leverandørens produktdata samlet. Navne på anlægskomponenter, kapacitet og tekniske oplysninger skal stemme overens. Uoverensstemmelser mellem dokumenterne skaber unødvendige spørgsmål og kan forsinke både godkendelse og afslutning.
Jeres næste skridt mod grøn energi på Sjælland
Et godt solcelleprojekt begynder ikke med en kasse paneler. Det begynder med en afklaring af bygning, ejerform, elforbrug, kapacitet og nettilslutning. For en andelsforening i Næstved, en ejerforening i Roskilde eller en virksomhed i Slagelse er den grundlæggende metode den samme, selv om ejendommene og beslutningsprocesserne er forskellige.
Start med at samle de oplysninger, I allerede har:
- Bygningsdata: Find BBR-oplysninger og dokumentér, hvordan bygningen er registreret.
- Ejerforhold: Aftal, hvem der søger, hvem der ejer anlægget, og hvem der træffer beslutningen.
- Forbrug: Saml elregninger og oplysninger om fællesarealer, teknikrum og øvrige relevante belastninger.
- Elinstallation: Få undersøgt el-tavle, målere, kabelveje og den mulige placering af inverteren.
- Tidsplan: Læg ansøgning, godkendelse, nettilslutning og montage i den rigtige rækkefølge.
Den el-tekniske del skal hænge sammen
En rådgiver kan hjælpe med puljeregler og ansøgningsmateriale, mens en autoriseret el-installatør tager ansvar for den elektriske integration. De to dele bør koordineres fra begyndelsen. Ellers risikerer I at vælge en anlægsstørrelse, som ikke passer til elfordelingen, eller at overse behovet for ændringer i måling og nettilslutning.
Hos El-Team Sjælland ApS hjælper vi med screening, dimensionering, elinstallation, nettilslutning og den nødvendige dokumentation på solcelleprojekter. Vi gennemgår den eksisterende installation, vurderer de praktiske muligheder og planlægger arbejdet, så ansøgning og udførelse ikke kommer i konflikt med hinanden.
Vælg ikke installatør alene ud fra antallet af paneler i tilbuddet. Bed i stedet om klare svar på, hvem der håndterer nettilslutningen, hvordan el-tavlen indgår, hvilken dokumentation I modtager, og hvornår arbejdet må begynde. Det er de spørgsmål, der skaber tryghed for både bestyrelsen, ejeren og den virksomhed, der skal drive ejendommen.
I morgen kan I tage det første konkrete skridt ved at finde BBR-koden, udpege den ansvarlige beslutningstager og bestille en el-teknisk forundersøgelse. Send derefter oplysningerne til en autoriseret el-installatør på Sjælland, så I får afklaret støtteberettigelse, nettilslutning og dokumentation, før I binder jer til en løsning.
Kontakt os for at få vurderet jeres solcelleprojekt på Sjælland. Vi kan gennemgå bygningens elinstallation, afklare nettilslutningen og hjælpe med at planlægge den el-tekniske del, så I ved, hvad der skal være på plads, før ansøgningen sendes, og før arbejdet begynder.